Jette Albinus
Dansk general
Jette Albinus (født 8. april 1966[1]) er en dansk generalmajor som siden 11. september 2017 har været stabschef i Hjemmeværnskommandoen. Hun er den første kvinde i både Hæren og Hjemmeværnet med rang af general.[2][3]
Jette Albinus | |
---|---|
Født | 8. april 1966 (57 år) ![]() København, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Officer ![]() |
Fagområde | Hjemmeværnet ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Albinus begyndte sin militære karriere i 1988, da hun uddannede sig som reserveofficer. I 1990 fortsatte hun grundlæggende uddannelse som officer indtil 1995, hvor hun tilbragte et år på Hærens Officersskole. Derefter var hun på Forsvarsakademiet (2001-2003). I 2009 fik hun en mastergrad i idræt og velfærd fra Københavns Universitet.[1]
Albinus blev premierløjtnant i 1990, kaptajn i 1996, major i 2003), oberstløjtnant i 2009 og generalmajor i 2023[4].I 1996 underviste hun på Hjemmeværnsskolen. I 2000 var hun Operationsofficer i 1. Jyske Brigade, i 2003 kom hun til Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet som lærer og medlem af mediegruppen, og i 2008 blev hun til chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Vestjylland. Fra 2012 var hun chef for den Grundlæggende Officersuddannelse på Hærens Officersskole og fra 2014 chef for Veterancentret.[1]
Hun har været udsendt på missioner i Bosnien (SFOR 1999-2000), Kosovo (KFOR 2006-2007) og Afghanistan (ISAF 2014).[1][5]
Albinus er Ridder af 1.grad af Dannebrogordenen.[1] Hun har også flere NATO-udmærkelser, Hjemmeværnets Fortjensttegn og Den Franske Fortjenstmedalje i sølv.[5]